fbpx
Sammen med dig skaber vi en uforglemmelig fest for hele København
24. april 2024

På dagen bliver Københavns gader som forvandlet. Glæd dig til opleve byen fra sin bedste side, heppernes vilde energi og den helt specielle maratonstemning

Har du heppetjensen, så kan vi kun anbefale, at du smører stemmen og gør dig klar til at blive en del af en fantastisk fest. København er som forvandlet, når maratonstemningen begynder at syde i byen. Er du usikker på, hvor du skal tage hen? Så har vi skabt et godt overblik til dig, så du får lidt inspiration til, hvor du skal tage hen, og hvordan du kommer frem og tilbage.

Nike Power Zone

Lige ved Vesterbros Torv på Vesterbrogade finder du en fantastisk Power Zone med tribuner, cheer cards og massevis af underholdning. Den her Power Zone udfolder sig i en eksplosion af musik og begejstring, når Nike står for underholdningen

Nærmeste Metro St.: Københavns Hovedbanegård eller Enghave Plads.

PureGym Power Zone ved Trianglen

Den her Power Zone lægger helt perfekt for deltagerne og for dig, som skal heppe. Trianglen er Østerbros lille oase, og her bliver du mødt af en vild energi, høj musik og en stor scene, hvor DJ’en og speakeren skaber en vild atmosfære. PureGym deler også klappepølser og vand ud til de tørstige heppere.

Nærmeste Metro St.: Trianglen St.

Red Bull Power Zone ved Nørrebros Runddel

Ved Nørrebros Runddel vil Red Bull’s DJ-bil, Karen, sørge for, at din løbsenergi når nye højder. Lad dig rive med af musikken og mærk, hvordan hver skridt bliver en del af rytmen, der driver dig fremad. Har du haft en lang dag i heppetøjet, så får du lidt ekstra energi, når Red Bulls deler kolde drikkevarer ud til hepperne.

Nærmeste Metro St.: Nørrebros Runddel

United Kor ved Axel Torv

Et maraton starter rigtig, når vi er over halvvejs. United Kor står helt perfekt placeret mellem 27 og 28 kilometer, hvor 100 sangere lever en akustisk energibooster. Deres stemmer skaber en så unik stemning, at du for en stund glemmer trætheden. Uanset om du hepper eller løber.

Nærmeste Metro St.: Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård.

NBRO Power Zone ved Dronning Louises Bro

Når du nærmer dig den berygtede Dronning Louises Bro, så er du ikke i tvivl. Den vilde energi, musik og indlevelse fra alle deltagerne gør hvert skridt til en fest. Det er et af de vildeste steder gennem alle 42,195 kilometer.

Nærmeste Metro St.: Nørreport St.

MRC Power Zone på Stefansgade

På Stefansgade giver MRC’s DJ den fuld gas, mens Anders Rørbæk sørger for at inddrage tilskuerne i en fed Power Zone. Mikkeller Running Club står for øl til tilskuerne, så du kan få slukket tørsten, mens du hepper.

Hærens Officerskole

Her finder du Kadet Kælderen. Det er Officerskolens bar, som Hærens Officerskole vil sætte op på dagen, så alle hepperne kan købe en kold fadøl eller en vand, mens de hepper på alle deltagerne, der løber.

Vil du have et komplet overblik over ruten, hvor du kan se alle underholdningsspot, Power Zones, Metro Stationer og meget mere så kan du bruge vores interaktive kort.

Transport: Kom nemt og billigt rundt i byen på race day

Den nemmeste måde at komme til og fra startområdet er med den offentlige transport – særligt metroen.

I den forbindelse har DOT (Din Offentlige Transport) lavet en særlig eventbillet til Copenhagen Marathon. Med billetten kan du både spare penge og benytte offentlig transport ubegrænset i 12 timer. Billetten er tilgængelig for alle, og den kommer i to størrelser.

Lille eventbillet:
Dækker Københavns centrum inkl. Københavns lufthavn (zone 1-4).

Stor eventbillet:
Dækker hele hovedstadsområdet inkl. Københavns centrum (zone 1-99).

Eventbilletten skal købes i DOTs app. Den er gratis og kan hentes ved at scanne QR-koden til venstre eller ved at trykke på knappen nedenfor.

Hvis du allerede har appen, skal du også bare scanne koden eller trykke på knappen. Så kommer du direkte ind til billetsiden i appen.