fbpx
Kom til Shakeout Run – og fede vind præmier

Tag hul på Copenhagen Marathon med Nike og Sports World. I samarbejde med vores to sponsorer afholder vi fredag den 3. maj kl. 17.00 vi et hyggeligt Shakeout Run.

Her kan du få løsnet musklerne, luftet dit gear og møde nogle af alle de andre løbere, der ligesom dig har brugt de sidste mange måneder på at træne til Copenhagen Marathon.

Ruten er på 5 kilometer, hvor du kommer rundt i Fælledparken og forbi Øster Allé, hvor start- og målområdet kommer til at ligge.

Der er pacegrupper på 6:00, 6:30 og 7:00 min/km., så alle kan være med.

Vi mødes ved Nikes Van foran Expoen. Nikes Van er en 17 meter lang elektrisk lastbil, der er fyldt med de nyeste løbesko fra Nike, som du har mulighed for at prøve og blive rådgivet omkring af Nikes produkteksperter, EKINS, hvis du har lyst. Og du må selvfølgelig gerne være med, selvom du ikke skal løbe Copenhagen Marathon i år.

Husk at trykke ‘Tilmeld’ på eventet på Facebook. Så er du nemlig med i lodtrækningen om fede præmier fra Nike og Sports World.

Kort fortalt:
Hvad: Shakeout Run Copenhagen Marathon
Hvornår: Fredag den 3. maj kl. 17.00
Hvor: Nike Van foran Expoen (Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 Kbh. Ø)
Pris: Gratis
Husk: Meld dig til eventet på Facebook og deltag i lodtrækning om lækre præmier!

1. maj 2024