Her har vi samlet nogle af de hyppigst stillede spørgsmål, så du nemt kan finde svar. Du er også altid velkommen til at kontakte Sparta kundeservice på sparta@sparta.dk eller tlf. 35 26 69 00.
- Hvornår starter løbet?
Løbet skydes i gang kl. 9.30. Der går ca. 15 minutter, inden alle løbere har krydset startstregen. - Er ruten helt lukket for trafik?
Ja. - Er der en tidsgrænse?
Løbets tidsgrænse er på 6 timer. Skal du bruge længere tid, så er det dit ansvar at følge de almindelige færdselsregler. Er dit tempo for langsomt til, at du vil kunne nå i mål i rimelig tid efter tidsgrænsen på de 6 timer, kan vi anbefale dig at udgå. - Hvor mange væskedepoter er der på ruten?
Der er 10 væskedepoter på ruten. - Hvad udleveres der i væskedepoterne?
Ved alle væskedepoter er der vand og Powerade energidrik. Ved hvert andet væskedepot fra og med 7,3 km er der også appelsiner og bananer. - Hvordan får jeg mit startnummer?
Du modtager dit startkort per mail ca. en uge før løbet. Medbring startkortet i enten elektronisk eller printet form på Marathon Expo’en, hvor du får udleveret din startpakke med startnummer, chip, Nike t-shirt m.m. - Hvordan får jeg mit startnummer, hvis jeg tilmelder mig online lige inden løbet?
Hvis du tilmelder dig online lige op til løbet og ikke har modtaget dit startkort senest fredag, skal du stadig hente din startpakke på Marathon Expo’en. Husk at medbringe gyldig legitimation. - Hvor foregår Marathon Expo’en?
Årets Marathon Expo finder sted i Sparta Hallen, Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 Kbh Ø. - Er der mellemtider ude på ruten?
Ja, der er mellemtider for hver 5. km og ved 21,1 km. Husk at løbe over tidtagningsmåtterne. Du kan se tiden på storskærme og under dit resultat efter løbet. - Hvordan formidles resultaterne?
Der er live resultatformidling med mellemtider ved Sportstiming. Du kan se live resultater her på siden og på politiken.dk/motion. - Er der live dækning af løbet?
Ja, der er live dækning af løbet her på siden og på politiken.dk/motion. - Er der medaljer?
Ja, alle deltagere får en medalje, når de kommer i mål. - Hvordan kommer jeg nemmest til start området?
Vi anbefaler at tage offentlig transport til startområdet, eftersom metro og S-tog er upåvirkede af vejspærringer. - Hvad er den nærmeste S-tog- og metrostation?
Islands Brygge metrostation ligger 5 min. gang fra startområdet, mens der fra Fisketorvet/Dybbølsbro s-togstation er ca. 12 min. gang. - Hvor indleverer jeg min bagage?
Bagageteltet ligger i startområdet, og du kan aflevere din bagage fra kl. 7.30. Vi udleverer regnslag ved bagageudleveringen, så du kan holde varmen inden start. - Kan jeg få pengene retur ved afbud?
Startnummeret kan ikke refunderes. Frem til og med 1. maj er det dog muligt at overføre sin start til 2013. Fra og med den 2. maj er dette kun muligt mod fremvisning af lægeerklæring. - Kan jeg ændre navn på mit startnummer?
Startnummeret er personligt og kan ikke overdrages til andre personer, ligesom navneændring heller ikke er muligt.






