Kom og vær en del af Nykredit Copenhagen Marathon og oplev Københavns smukke gader søndag d. 20. maj 2012 kl. 9:30 på en ny måde. Ruten har start og mål på Islands Brygge og løber igennem Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og City.
Trafik-fri rute
Hele ruten er afspærret og foregår primært på asfalt. Udover at tage løberne forbi flere historiske steder i København, vil løberne også passere flere steder mere end én gang og på den måde give tilskuerne ekstra gode muligheder for at heppe.
Fartholdere
Som en særlig service kan du til Nykredit Copenhagen Marathon løbe med fartholdere, som sikrer dig, at du kommer i mål på din ønskede tid. Fartholderne er alle medlemmer af Sparta, og flere af dem har vinteren igennem deltaget i søndagens fællestræning. Du kan også møde fartholderne på Marathon Expoen, hvor de har en stand.
Læge- og førstehjælp
Der er samaritter ved alle væskedepoter og flere cyklende læger på ruten.
Tilskuervenlig rute
Som nævnt kommer løberne forbi flere af de samme steder mere end en gang. Det giver god mulighed for at komme og heppe på løberne. Samtidig er der langs ruten mange gode muligheder for at nyde mad og drikke på de lokale cafeer.







