Fra torsdag d. 17. maj til lørdag d. 19. maj afholdes Marathon Expo i forbindelse med Nykredit Copenhagen Marathon 2012 i Sparta Hallen på Gunnar Nu Hansens Plads 11, 2100 København Ø.
Åbningstider:
Torsdag: kl. 14:00 – 20:00
Fredag: kl. 12:00 – 20:00
Lørdag: kl. 10:00 – 20:00
Tilmelding
Hvis du endnu ikke har tilmeldt dig Nykredit Copenhagen Marathon 2012, så kan du gøre dette på Marathon Expoen. Det er muligt at tilmelde sig helt frem til lørdag aften. Som en sidste mulighed tager vi imod tilmeldinger ved målområdet søndag morgen fra kl. 8.00 – Vi tager forbehold for kødannelse.
Hent din startpakke
På Marathon Expoen skal du hente din startpakke, der indeholder startnummer, chip til registrering af din løbstid, T-shirt samt mindre sponsorgaver. Udleveringen sker ved aflevering af det startkort, deltagerne modtager på e-mail ca. 14 dage før løbet.
Mød din fartholder
Der vil være fartholdere til stede på Marathon Expoen, som du kan møde og stille spørgsmål til. Fartholderne løber foran i forskellige tempi ved Nykredit Copenhagen Marathon, og du har mulighed for at følge dem på alle 42,195 km for at få lagt et stabilt tempo under hele løbet.
Udstilling af løbetøj- og sko
På Marathon Expoen er der stande fra de førende sportsmærker inden for sportstøj, løbesko, sportsdrikke, pulsure mv.
Nedenfor en oversigt over udstillerne i 2011:
- Marathon Sport
- New Balance
- Adidas Danmark
- Salomon
- Asics
- Odlo
- Garmin
- Falke
- SIS/SUGOI
- Squeezy
- Nike
- Polar Electro Danmark
- Brooks
- Saucony
- Mizuno
- Gore
- High5
- Newton
- Elsgaard Håndskomageri
- CEP
- Pure Lime/Vivo Barefoot
- Sportseducation
- 2XU Danmark
- Maxim Danmark
- Ronhill Sport Danmark
- Five Fingers
- At Work
Husk kulhydraterne – specielt i dagene op til løbet
Det vil være muligt at købe en stor portion pasta alle dage fra kl. 14-19. Derfor kan du roligt bruge eftermiddagen på Expoen og samtidig få ladet op med vigtige kulhydrater, så du er godt rustet til de 42,195 km.








