Takket være de mange entusiastiske tilskuere langs ruten, er Nykredit Copenhagen Marathon en begivenhed, der giver genlyd i hele byen.
Så både for jer som løbere, for jeres heppere og for hele byen gør vi i år endnu mere ud af underholdningen på ruten. Med minimum 30 – 35 steder med underholdning vil der blive rigtig marathon-feststemning, og igen i år vil du kunne opleve kor, unge live-bands og samba-grupper med flere.
Udover underholdning mange steder, vil vi osse udvælge 4-5 hot spots på ruten – steder, som er attraktive at stå og heppe på løberne. Her vil der være underholdning, salg af kaffe og mad med mere. Allerede nu kan vi løfte sløret for nogle af de indslag, der vil skabe stemning ude på ruten:
Rockkoret – et rytmisk a capella kor fra København
Toscana – karnevalsgruppe
Paradisco – distotek, dansegulv og dj, Vesterbro
Nogle af dem, der vil sørge for at fylde tilskuernes energidepoter op ude på ruten, er:
Kalles Kaffe – grøn, mobil kaffebar
Annes Gademad – Catering fra den Røde Madcykel
Også i år samarbejder vi med caféerne langs ruten. De vil lave “marathon-brunch”, tilbud på coffee to go og andet godt.








